Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

Vores vision

Bevægelse

Vi ønsker ikke blot at lave flot og funktionelt træningstøj til brug for træning i traditionel forstand. Vi ønsker derimod fokus på bevægelse om en vigtig del af et sundt og balanceret liv. Bevægelse er godt for kroppen og for sindet – det forløser og giver fornyet energi. Bevægelse kommer i et utal af former, så du har mulighed for at finde det, der passer til dig. Det vigtigste er, at du gør det, fordi det er sjovt og giver dig energi. Ikke fordi du skal præstere, performe og presse dig selv. Vælg bevægelse, fordi det er selvkærligt <3

Produkterne

Vores produkter er skabt med fokus på kvalitet, komfort og pasform. Kvalitet er en vigtig parameter for os; vi vælger gode materialer og produktionsmetoder, som har lang holdbarhed og maksimal komfort. Derudover er vores produkter tidløse i design og farvevalg. Vi tror ikke på fast fashion, men på produkter du har lyst til at bruge igen og igen. Vi har prissat vores produkter, så du får meget værdi for pengene – vi ønsker nemlig, at flest muligt skal kunne være med, når det kommer til at købe kvalitetsprodukter med lang levetid. Det betyder også, at du som udgangspunkt ikke vil opleve rabatter hos os. Vi tror på at sælge varen til rette pris og ikke ”skjule” noget til rabatter. Det fører til et unødvendigt overforbrug, som ikke er til gavn for nogen eller noget.

Selvkærlighed

Vi er som mennesker enormt gode til at performe, præstere, sætte mål for os selv, og løbe efter dem. Men i farten glemmer vi oftest os selv, vores værdier og kontakten til, hvad der grundlæggende er vigtigt for os. Derfor er den selvkærlige livsstil noget, som ligger vores hjerte meget nært. Vi ønsker at inspirere og guide dig til at leve et mere selvkærligt liv – derfor har vi både skabt produkter til brug for dette, samt afholder vi løbende events og workshops, med netop dette tema.

Fællesskab

Hos Notre er fællesskabet vores kerneværdi ― fællesskab i form af at være sammen og gøre sammen. Bevæge os sammen. Træne samme. Tage ud i naturen sammen. Have det sjovt sammen. Slappe af sammen. Være fortrolige sammen. Connecte sammen ― med hinanden og med os selv. Fællesskab er en hel central del af at føle os godt tilpas som mennesker ― det kan vi ikke komme udenom. Vi er sociale væsener, som alle kommer af det samme, og skal blive til det samme. Vi er dybest set en enhed, som har fået hvert vores unikke udseende og tilegnet os hver vores særlige personlighed gennem vores opvækst, oplevelser og livsførelse. Mere forskel er der faktisk ikke på os. Lad os hylde dette <3