Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

Handelsbetingelser

Generel information

Denne hjemmeside, www.notre.dk ("Hjemmesiden"), udbydes af

Notre ApS, Irma Pedersens Gade 15, 2. 3., 8000 Aarhus, CVR: 44388294.

Oplever du problemer med din bestilling eller brug af Hjemmesiden generelt, bedes du venligst kontakte vores Kundeservice på: hej@notre.dk.

Hvis der er dele af Betingelserne, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter Kundeservice, inden du begynder at handle på Hjemmesiden.

Vigtigt

Læs Handelsbetingelserne grundigt, inden du bestiller på www.notre.dk.

Vilkår og betingelser for rabatkoder

Rabatkoder kan ikke kombineres med allerede nedsatte varer. Rabatkoder kan heller ikke benyttes ved køb af gavekort.

Aftalens sprog

Aftalen kan kun indgås på dansk.

Adgang til aftalen

Du modtager en bekræftelse på aftalens indhold via e-mail. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder ordrebekræftelsen, i et fastsat tidsrum, og vi anbefaler, at du ligeledes gemmer disse dokumenter, da de ikke nødvendigvis efterfølgende vil være tilgængelige på Hjemmesiden. 

Betalingsmidler

Vi accepterer følgende betalingsmidler:

  • MasterCard

  • Visa

  • ShopPay

  • PayPal

Kontrolcifre (Credit Card verifikation nummer (CVV))

Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre. Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort, oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige for at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan ligeledes være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

Betalingsprocedure

Ved betaling med internationale betalingskort såsom Visa og Mastercard vil der ske en automatisk reservation af beløbet.

Når din vare forlader vores lager for at blive leveret, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste.

Hvis ikke ordren kan leveres og må annulleres, vil reservationen af beløbet blive ophævet.

Priser og levering

Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger er inklusive skatter, moms og afgifter.

Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og tillægges hver bestilling.

Valuta

Priserne på Hjemmesiden vises i den valuta der gælder for dit land. Benyt venligst funktionen landevælger nederst på Hjemmesiden, hvis du ønsker at ændre dit valg af land. Din leveringsadresse afgør, hvilken valuta du bliver debiteret i.

Bemærk venligst, at ændringen af land hvortil leveringen skal ske, kan have indflydelse på pris og leveringsomkostninger.

Du kan p.t. betale i følgende valutaer:

  • Danske kroner (DKK)

Levering

Vi sender p.t. til:

  • Danmark

Leveringsbetingelser

Varer vil blive leveret på den leveringsadresse, der angives ved bestillingen. 

Din vare vil som udgangspunkt blive leveret i ugedagene mandag til fredag. 

Der skal kvitteres for varerne ved modtagelsen, medmindre du laver en anden aftale direkte med fragtmanden. Det behøver nødvendigvis ikke være dig der kvitterer. Personer på leveringsadressen (f.eks. et familiemedlem, en ven, receptionist mv.) kan således kvittere for modtagelsen med bindende virkning for dig.

Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen. Ser emballagen ud til at være beskadiget, bør du afvise at modtage varen. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler, skal du straks informere os om det - læs mere under "Mangelfulde varer og forkerte varer".

Separate leveringer

Består din bestilling af flere varer, forbeholder vi os retten til at foretage separate leveringer. Separate leveringer kan være nødvendige, hvis visse varer er forsinkede eller ikke er på lager på bestillingstidspunktet. Du vil blive informeret om, at din bestilling er undergivet separate leveringer. Du vil ikke blive opkrævet ekstra leveringsomkostninger ved separate leveringer.

Følg din bestilling og se historik

Når du har afgivet din bestilling, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.  Fragtmanden vil ligeledes sende dig information omkring levering på mail og/eller SMS.

Hvis du ikke modtager bekræftelsesmailen, bedes du kontakte Kundeservice, der vil gøre deres bedste for at give dig informationer om status for din bestilling.

Fortrydelsesret (kun for forbrugere)

Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 30 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.

I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis (dvs. delleveringer), udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten, skal du meddele os (se kontaktoplysninger nedenfor) din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved e-mail eller note vedlagt sammen med varerne i returforsendelse).

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Du kan se Lov om forbrugeraftaler her.

Følger af fortrydelse

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur. Vi afholder udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

Du skal returnere varerne til Sindballevej 32, 7100 Vejle uden unødig forsinkelse og senest 30 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.

Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til postvæsenet/transportøren.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

Returnering 

Ønsker du at returnere en vare og få dine penge retur, skal det gøres via vores returportal. Beløbet bliver tilbageført til betalingskortet, der er brugt ved købet. Du betaler selv fragten for at returnere varerne til os.

Ombytning

Hvis størrelsen ikke passer, og du i stedet skal have en anden størrelse, ombytter vi gratis. Kontakt venligst hej@notre.dk og vi sender dig en returlabel.

Mangelfulde varer og forkerte varer

Hvis din vare lider af en mangel, eller vi har leveret forkerte varer, bedes du kontakte vores Kundeservice på hej@notre.dk. Kan du allerede konstatere manglen mv. på tidspunktet, hvor transportøren ønsker at foretage levering, bør du nægte at modtage varen.

I tilfælde af en mangelfuld vare eller forkert vare, kan du vælge mellem følgende muligheder:

  • Returnere varen og få refunderet købsprisen og leveringsomkostninger

  • Returnere varen og modtage en erstatningsvare af samme art og kvalitet, hvis dette er muligt

Hvis du vælger at returnere varen, skal det ske i henhold til ovenstående beskrivelse under "Fortrydelsesret (gælder kun forbrugere)".

Risiko og ansvar

Risikoen for varerne overgår til dig som forbruger på tidspunktet for levering.

Personoplysninger

For at kunne handle på Hjemmesiden skal du opgive følgende personoplysninger:

  • Navn

  • Adresse

  • E-mail

  • Telefonnummer

Disse oplysninger anvendes udelukkende til behandling af din ordre og videregives ikke til tredjeparter. For yderligere information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, se vores privatlivspolitik.

Klager

Hvis du ønsker at klage over et produkt, skal du kontakte vores Kundeservice. Hvis vi ikke lykkes med at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. Se venligst nærmere under www.forbrug.dk.

Ændringer i vilkårene

Vi forbeholder os ret til at ændre disse vilkår og betingelser fra tid til anden. Ændringer vil træde i kraft med øjeblikkelig virkning efter offentliggørelse på Hjemmesiden.

Jurisdiktion og lovvalg

Enhver tvist mellem parterne skal afgøres i henhold til dansk ret ved de danske domstole.

Opdatering af Hjemmesiden

Vi gør vores bedste for at opdatere Hjemmesiden, herunder sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå og rettes straks efter at vi er bekendt med fejlen.

Force Majeure

Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Betingelserne, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.

Aftalens fuldstændighed

Disse Betingelser udgør de fuldstændige vilkår for aftalen mellem os.

Ugyldighed

Såfremt en eller flere af bestemmelserne i Betingelserne måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.

Personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Vi henviser til vores Privatlivspolitik for nærmere information.

Klageadgang

Du er altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice, hvis du har klager over en vare, som du har købt hos os. Vores Kundeservice kan kontaktes pr. mail og pr. almindelig post. Du kan finde kontaktoplysningerne på vores Kundeservice under 'Vigtige Emner' nederst på vores Hjemmesiden.

Intet køb til videresalg

Denne platform er udelukkende beregnet til Notres salg af egne varer direkte til slutkunder. Det er derfor forbudt at købe varer med henblik på videresalg. Med ”køb med henblik på videresalg” menes der køb af Notres varer foretaget af en person, som videresælger eller påtænker at videresælge disse varer til andre (det være sig både forbrugere eller andre virksomheder). Såfremt Notre er af den opfattelse, at du er indblandet i køb med henblik på videresalg forbeholder vi os retten til at indskrænke salg til dig, annullere dine bestillinger, lukke din kundekonto eller på anden vis gribe ind overfor dig.